Kort (geografi) - Tripoli (Libanon) (Tripoli)

Tripoli (Tripoli)
Tripoli (طَرَابُلُس, Tarabulus ) er den næststørste by i Libanon. Den ligger i den nordlige del af landet, ca. 82 km nord for hovedstaden Beirut i en højde af ca. 31 moh. Tripoli har 45 bygninger, der er registreret som historiske.

Byen har en havn og er et handels- og industricentrum for blandt andet olie, sæbe, bomuld, svampefiskeri, frugt og tobak.

Befolkningen er omkring 500 000. Sunni-muslimer udgør 80 procent af befolkningen.

Tripoli stammer sandsynligvis fra det 9. århundrede f.Kr., hvor den blev etableret af fønikerne som en handelsstation under navnet Athar, men der har boet mennesker på stedet siden det 14. århundrede f.Kr..

Handelsstationen voksede, da der kom arbejdere fra Sidon, Tyrus (i dag Tartus i Syrien) og Arwad. De arbejdede i hvert sit område, hvilket gav byen sit græske navn Tripolis, hvilket betyder de tre byer. Tripoli havde fremgang under seleukiderne og romerne, men blev i 543 ramt af et jordskælv, der ødelagde såvel havneområdet som hele byen totalt. Byen blev dog genopbygget i 635 af den syriske guvernør, generalen af Mu’awiyah, der besatte byen. Byzantinerne hjalp dem dog ud ad søvejen mellem 685 og 705.

Mamelukkernes sultan, Qalaun, smadrede det meste af byen i 1289 og jævnede havnebyen med jorden, hvorefter han byggede sin egen by rundt om Raymond de Saint-Gilles-citadellet, hvorefter byen atter blomstrede. Denne gang under islamisk lov. Osmanerne overtog byen under sultan Selim I i 1516

Byen led også under den interpalæstinensiske opstand i 1983.

 
Kort (geografi) - Tripoli (Tripoli)
Land - Libanon
Libanons flag
Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien. Libanon omfatter et areal på 10.452 km2 og har ca. 6 mio. indbyggere. Landet har kystlinje til Middelhavet og grænser op til Syrien mod nord og øst og Israel mod sydvest. Trods sin forholdsvis ringe udstrækning er landskabet yderst sammensat og består af fire hovedområder: kysten, et bjergbælte nær kysten, Bekaa-dalen samt Antilibanon-bjergkæden og Hermonbjerget ved grænsen mod Syrien. Langs kysten er en smal stribe frugtbart lavland. Klimaet varierer fra subtropisk klima med varme somre og milde, regnfulde vintre ved kysten til meget tørkepræget inde i landet.

Landet gennemgik en blodig og ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Borgerkrigen skønnes at have krævet ca. 150.000 døde. Flere nabolande, blandt andet Syrien og Israel, var indblandet i den årelange konflikt. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I de følgende år var Sydlibanon præget af sporadiske sammenstød mellem Israel og Hizbollah i det omstridte Shebaa Farms område, som af Libanon hævdes at være besat libanesisk territorium, og ikke syrisk territorium, som hævdet af Israel og FN. Fra 1976 til 2005 havde Syrien reelt besat store dele af landet. Efter borgerkrigen fulgte et par rolige år, men efter drabet på den tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske styrkers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud af landet. De sidste soldater forlod landet den 26. april 2005.
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
AR Arabisk (Arabic language)
HY Armensk (Armenian language)
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Israel 
  •  Syrien